fbpx

UNDERTEKSTER

Du kender det helt sikkert – du scroller igennem feedet på dine sociale medier og stopper op for at se en video. Hvis der ikke er undertekster på, er du dog hurtigt videre. Faktisk er det så meget som 85 % af alle SoMe-videoer, der ikke bliver set, hvis de ikke er tekstet. Men hvorfor?

Med nutidens overflod af posts på sociale medier er det nemt at blive tabt i mængden. Man skal derfor sørge for at skille sig ud med korte, fængende videoer – såsom en velanrettet teaser – men man skal også sørge for, at videoen er nem at se, hvor end modtageren befinder sig. Det kan nemlig sagtens være på farten i bussen eller toget, under bordet til et kedeligt middagsselskab, på vej til toilettet…

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, hvis dit budskab går tabt, fordi der ikke er tekster på, og modtageren har sit device sat på lydløs. Derfor vil vi meget gerne hjælpe dig med at lave professionelle undertekster til dine videoer, så den får alle de views, den fortjener!

DANSK, ENGLISH, DEUTSCH, FRANÇAIS ELLER…?

Hvad end din video skal florere udelukkende på danske medier, eller du også sigter på et større reach mod internationale viewers, kan vi hjælpe dig med underteksterne. Der er ikke noget, der er så kikset som ”Danglish”-automatiske oversættelser, og derfor kan vi også garantere dig, at der er styr på grammatikken, når vi tekster dine videoer.

Det gælder selvfølgelig på dansk, engelsk – eller et helt tredje spændende sprog, som du gerne vil have tekstet. Vi er altid klar på en udfordring!

Så du siger bare til, så tænder vi for tekstmaskinen og sørger for at oversætte din talebaserede video til ordret, sprød undertekst, så alle kan se – og læse – med på din video.

Er du også på udkig efter den helt rigtige stemme til at speake din video? Så hjælper vi også gerne med at finde og udvælge den perfekte voice-over til dit budskab.

SKAL VI LAVE DINE UNDERTEKSTER?

Det er bare at sige til, hvis vi skal slå ørene ud og lave professionelle undertekster til din video.

Du kan altid ringe til os på tlf. +45 22 23 39 79 for at høre mere, eller du kan sende os en besked via vores kontaktformular. Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag klokken 10.00-18.00, og indbakken er altid åben.

rasmus-telefon